GENERALFORSAMLING UDSAT PÅ UBESTEMT TID
På grund af regeringens forbud mod større forsamlinger, er varmeværkets ordinære generalforsamling 2020 udsat ind til videre
Det forventes at det bliver muligt at fastsætte en ny dato for afholdelse af generalforsamling i løbet af sommeren.
----------------------------------------------------------------------------------------------
RING 58 85 24 32 HVIS DU BEMÆRKER TEGN PÅ BRUD PÅ FJERNVARMEN!
BRUD PÅ FJERNVARMEN
Bruddet kan være i fjernvarmerørene i gaderne, i en stikledning på privat grund eller i en installation inde i en bygning.
Tegn på brud udendørs kan være damp fra jordoverflader eller vejriste, områder på veje, fortove og stier, som tørrer markant hurtigere end omgivelserne efter regn, områder på veje fortove og stier, som tør hurtigere end omgivelserne efter frost og sne.
Der kan også i nogle tilfælde observeres udstrømmende vand med en grønlig farve på jordoverflade eller belægning. Fjernvarmevandet er tilsat en lysegrøn sporfarve.
Tegn på brud inde i bygninger kan være våde og/eller fugtige områder på gulve, unormal høj luftfugtighed, unormalt varme områder på gulve, eller unormal støj/susen fra varmeinstallationen.
----------------------------------------------------------------------------------------------
Bæredygtig biomasse
Høng Varmeværk producerer fjernvarme ved forbrænding af biomasse i form af træ/skovflis fra sjællandske skove og halm fra landbrug i nærområdet. Endvidere produceres 20 - 25% af fjernvarmen på solvarme.
Det er internationalt anerkendt at anvendelse af biomasse til energiproduktion er vedvarende energi, og at biomassen kan betragtes som CO2 neutralt brændsel.
Den træflis som anvendes af Høng Varmeværk produceres typisk i forbindelse med skovvedligeholdelse/udtynding, som et biprodukt til det nyttetræ, som er skovbrugets egentlige hovedprodukt.
Der dyrkes og fældes således ikke træer alene med det formål at brænde det af. Det kan simpelthen ikke betale sig.
Når træet vokser i skoven optages CO2 fra luften og bindes i træet.
Når træet afbrændes, frigives CO2 til luften og kan optages af ny bevoksning.
Halmen der anvendes produceres på lokale landbrug og er et biprodukt af kornproduktion.
Når kornet vokser på marken optager det CO2 fra luften og binder det i planten. Når halmen så afbrændes frigives CO2 til luften og kan optages af den næste sæsons afgrøder.
I begge tilfælde er der tale en en cyklus, hvor CO2 skiftevis optages fra atmosfæren og bindes, for derefter at frigives, for så igen at blive optaget o.s.v.
Forskellen på halm og flis er cyklus-tiden.
Hvor halms cyklus er 1-årig, kan træflisens cyklus variere langt mere, i princippet fra 1 - 50 år. En typisk cyklustid for flis er nok ca. 5 - 15 år.
For både halm og flis kan den skiftevise binding og frigivelse af CO2 betragtes som en balance, hvor slutsummen er nul.