Fjernvarmen i Høng kommer fra markerne, solen og skovene.
Med fjernvarme fra Høng Varmeværk er du sikret en nem og stabil varmeforsyning til en rimelig pris.
Fjernvarmen i Høng produceres på solvarme fra vores store solvarmeanlæg, CO2-neutral dansk produceret halm, og dokumenteret bæredygtig træflis.
Varmeværkets årlige deklaration viser med en andel af vedvarende energi på over 99% et grønt "trafiklys", som er et udtryk for at fjernvarmen udleder mindre CO2 end en individuel varmepumpe.
Se deklarationen her
Høng Varmeværks produktion på halm, sol og flis giver en varmeforsyning som er næsten helt CO2-neutral.
Løsninger baseret på elektricitet fra elnettet, medvirker fortsat til en relativt stor CO2-udledning, da en meget stor andel af elektriciteten fortsat kommer fra kul og oliefyrede kraftværker.
Iflg. den officielle opgørelse fra Energinet kom 81,7% af elektriciteten fra elnettet i Danmark i 2023 således fra fossile kilder som kul, olie og gas.
Se den generelle eldeklaration her
Og selv om udviklingen går den rigtige vej, og der heldigvis produceres mere og mere elektricitet på basis af vedvarende energikilder, er elektricitet altså IKKE pr. definition grøn bare fordi det er elektricitet.
Køber du f.eks. en varmepumpe, skal du i øvrigt hvert år bekoste et lovpligtigt eftersyn, du skal sørge for løbende vedligeholdelse af varmepumpen, og når varmepumpen en dag er slidt op, ja så skal du ud og købe en ny...
Med fjernvarme er det os der sørger for din varmeforsyning!
varmen er der altid, og hvis fjernvarmestikledningen en dag skal skiftes ud fordi den er udtjent, sørger vi også for det. Uden at du skal have penge op af lommen!
Du kan fokusere på andre ting, mens vi sørger for, at du altid har en stabil varmeforsyning som vi alle godt kan være bekendt.
Høng Varmeværk er et andelsselskab ejet af forbrugerne.
Kom og vær med