HVAD ER FJERNVARME

FJERNVARMEN LØBER RUNDT

Fjernvarmen løber i højisolerede rør under vores fødder. Rørene kan typisk kan holde i over 30 år, og forbrugernes varmeanlæg kan holde i mindst 15 år.

Ledningsnettet

Fjernvarmen kommer ud til forbrugerne gennem et ledningsnet af fjernvarmerør under byens gader. Forbrugerne er selv med til at betale vedligeholdelse af rørerne over varmeregningens faste afgift. Ledningsnettet er typisk et system af dobbeltrør – fremløb og retur, isoleret med skum og indkapslet i plast. Ledningsnettet består af store hovedledninger og små stikledninger. Hovedledningerne fører vandet fra værket og ud i byens gader. Stikledningerne fører vandet fra hovedledningerne ind til de enkelte boliger. Hele cirkulationen af vand foregår i et lukket system.


Fjernvarmevandet er lysegrønt

Det er ikke almindeligt drikkevand, som løber i fjernvarmerørene. Det ville få stålrørene til at ruste op indefra. Derfor bliver vandet filtreret og behandlet på varmeværket. Det vigtigste er at minimere indholdet af ilt, fordi ilt tærer stålet. Derudover fjernes slam og salte, og vandet blødgøres. Endelig skal det have en passende PH-værdi (surhedsgrad). Fjernvarmevand er udrikkeligt, men ikke farligt. Det er ikke fjernvarmevand, du har i vandhanen - postevandet bliver blot opvarmet gennem din vandvarmer.

BORTFALD AF GRUNDBELØB PÅVIRKER IKKE HØNG VARMEVÆRK
16-02-2019
Der har i den seneste tid været megen omtale af stigende fjernvarmepriser som følge af bortfald af det såkaldte grundbeløb. Dette er uden betydning for Høng Varmeværk
» Læs mere....
PUMPESTATION SIKRER FORSYNINGEN
04-02-2019
Høng Varmeværk har etableret en ny pumpestation på Kulbyvej
» Læs mere....
DER ER EN HJERTESTARTER PÅ VARMEVÆRKET
21-01-2019
På Høng Varmeværk er der en hjertestarter tilgængelig døgnet rundt
» Læs mere....

​Høng Varmeværk A.M.B.A. // Banemarken 8 // 4270 Høng // Tlf.: 58 85 24 32 // CVR: 29096716 // mail: mail@h-varme.net